PERNILLE TOMMERUP:
Operasangerinde (sopran) .Uddannet ved Vestjysk Musikkonservatorium med diplomeksamen i 1998.
Videre studier hos bl.a. Oren Brown i New York samt hos Vagn Thordal og Tony Landy i København. Af tidligere engagementer på Den Ny Opera kan nævnes ”Orpheus i Underverdenen” (Eurydike), ”Prinsesse Guldbold” (Prinsessen), ”Rumleskaft” (Innocentia), ”Den fortryllede Prinsesse” (Prinsessen), ”Prinsessen på pebernødden” (Prinsessen).
Har herudover medvirket i Sydvestjysk Opera Ensembles nyopsætninger af ”Figaros Bryllup” (Barbarina) og ”Tryllefløjten” (1. dame) samt haft hovedroller i ”Snehvide”, ”Jomfruburet”, ”The King and I”, ”Farinelli” og ”Showboat”, ”Prinsessen på ærten” og ”The Medium”.
Siden 2001 fast tilknyttet Harry Gram´s Wienerensemble ved nytårskoncerter og wienermatinéer i hovedstadsområdet. Optræden ved Vestjysk Symfoniorkesters nytårskoncerter og Esbjerg Festuges promenadekoncerter.
Skal i den kommende sæson synge titelrollen i Den Ny Operas uropførelse af Martin Guldbergs ”Den Kloge Dronning”.
ROLLER PÅ DEN NY OPERA:
Dronningen i DEN KLOGE DRONNING 2008
Preciosa i FARINELLI 2008
Møllerens datter i RUMLESKAFT 2007
Pernille/Prinsessen i PRINSESSEN PÅ PEBERNØDDEN 2005
Musen i DEN FORTRYLLEDE PRINSESSE 2002
Eurydike i ORFEUS I UNDERVERDENEN 2000
Prinsessen i PRINSESSE GULDBOLD 1999
Pernille Tommerup vil være en del af Vadehavsfestivalens ”Overraskelsesture”

